Skip to main content

Beretninger

Sail Extreme/DM 2023

I pinsen var der sædvanen tro Sail Extreme i Kerteminde, og som så mange gange før, havde vi også udnævnt stævnet til vores DM.

10 danske og 4 tyske både var tilmeldt, og fra dansk side var det A-Cat stævne debut for Jesper Brøndum, og også tilbagevenden af Morten, efter flere års fravær.

Vejrudsigten lød på let luft lørdag, og lidt mere at rive i søndag.

Buchholtz Cup 2023

Sidste år var Peter i Buchholz for at tjekke forholdene - og sagde god for dem. Derfor stillede hele fem danske A-cat sejlere op i Kr. Himmelfarts-weekenden. Heriblandt vores nye mand Anders.

Lørdag var vinden frisk og fire helt fair sejladser blev afviklet. Desværre fik Anders knækket sin rorpind i et styrt på vej ud til banen og stod derfor desværre over i første sejlads.

Highlander Cup 2022

Den korte version: Thomas vandt, vi andre tabte

Og her lidt mere uddybende:

A-cats styrer stadig - 14 sejladser på 2 dage, flyvning både op og ned ad bakke -> mere af det.

Og Øresund viste sig fra sin udfordrende side - virkelig vanskelig sejlads, hvor tryk opstod og forsvandt på øjeblikke. Og vi fik regn, hagl + heldigvis masser af solskin!

Så lykkedes det!

Stort set hver gang de danske A-cat sejlere de seneste år har været til stævner i Nordtyskland, har det været med et mere og mere realistisk mål om, at podiet skulle indtages af danske sejlere.I weekenden 23-24 april 2022 lykkedes det så endelig til den traditionsrige Schweriner Cat Cup.

Pizza Open 2021, Wismar

Som Pizza Open debutant var jeg blevet lovet sommerlige temperaturer, fladt vand, stabil vind og rigeligt med pizza’er. Fik 10 graders varme krydret med lange ventetider mellem sejladserne og derfor i alt 6 timer på vandet (brrrrr). Vinden var heldigvis helt som lovet rigtig fin og stabil. Hvilket i øvrigt var godt eftersom hver sejlads distancemæssigt svarende en fuld Silverrudder (sådan ca.).

Open Danish 2021 (Vessel & Wett Foil Cup

Mens Team Rockwoll viste lovende takter til SailGP i Saint-Tropez (godt sejlet i dag søndag gutter) viste Thomas Paasch sin velkendte overbevisende styrke ved A-cat klassens danish open / Wessel & Vett Cup i Skovshoved med 8 prikker i 11 sejladser.

Nr. 2 blev sidste års vinder af Wessel & Vett Cup, Christian Nygaard, og 3. mand på podiet blev klassens Benjamin gennem 13 år Frederik Stage-Nielsen.

Nederlandske Mesterskaber

(Holland er en af regionerne i Nederlandene)

Stævnet kunne vel med lidt god vilje godt kaldes semi(nord)europæisk mesterskab, da der stort set ikke er blevet sejlet større stævner i Europa i år. Til stævnet var der deltagere fra Belgien, Nederlandene, Polen, Tyskland, Tjekkiet, Danmark, Schweiz og Frankrig – endda med både med den tyske, belgiske, franske, nederlandske og polske mester til stede.

Mövenstein Regatta 2021

I weekenden blev der afholdt Mövenstein Regatta i Travemunde. Der var i alt 11 tilmeldte A-Cats – heriblandt tre danske både: Thomas, Lars, og Frederik. For de danske sejlere var det første stævne udenfor landets grænser i næsten 2 år og dermed en god mulighed for igen at få vurderet det danske niveau.

 

Wessel & Vett foil cup 2020

KDY afviklede i weekenden for første gang Wessel & Vett foil Cup, samtidig med det traditionelle 12m stævne. Flying Phantom, Moth, Waszp og A-Cats var inviteret, men det var kun de to sidstnævnte klasser der stillede op. I A-Cat klassen var det også kun en begrænset skare der stillede op, men det ændrede ikke på at kampen var hård.