Skip to main content

DM 2024 / Sail Extreme

Endnu engang var SailExtreme udset til at være vores åbne klassemesterskab. Og endnu engang viste det sig som en god ide. Især fordi Kerteminde og pinsen er det sted og det tidspunkt, der kan samle fleste deltagere.  Blandt andet fordi det derved også trækker vores tyske kollegaer til. 

I år var tyskerne endda i flertal med 9 deltagere ud af de i alt 17. Til gengæld var det kun en enkelt tysker i form af Alex Meister på 2. pladsen der blandede sig i top fem. 

 

Podiet blev derfor (for gud ved hvilken gang) med Thomas på førstepladsen, Alex som nr. 2 og Christian på tredjepladsen. 

Timingen af SailExtreme i forhold til vejrsystemer endte også med at være perfekt. For meget vind dagene op til og havblik da vi krydsede Storebæltsbroen på vej hjem søndag. 

En stort tak til alle, der var med til at gøre SailExtreme og klassemesterskabet til en sportslig og social succes.

/Christian Nygaard

Vedhæftede billeder er taget fra Sail Extremes hjemmeside.
Podie billedet er taget af Tom Bøjland.

Resultaterne findes her.