Vårfyran i Sverige
Oprindelig havde vi planlagt en kapsejlads i Skovshoved i starten af maj, men da den blev aflyst var vi på udkig efter et andet stævne. Løsningen kom fra Sverige, hvor deres første udtagelsesstæve til VM skulle sejles i Kullavik (syd for Götheborg) den 6.-7. maj.
Det skulle blive spændende for første at måle sig med udenlandske A-Cat'ere, og Henrik og jeg drog afsted fulde af forventning.
Havnen viste sig at være noget der var hugget ud af klipperne med et slæbested der var 3 meter brædt og 45 grader stejlt!
Vinden var omkring 8 m/s fra øst, så vandet var fladt. Vi fik sejlet 2 sejladser om lørdagen, og for mit vedkomende blev det til 2 6. pladser (ud af 14 deltagere. Jeg havde fartproblemer på kryds men til gengæld var jeg hurtig på læns. Så noget af det jeg tabte på kryds kunne jeg indhente på læns.
Efter sejladserne prøvede vi at spørge nogen af de hurtige sejler om trim tips, og konklusionen blev at vi nok skulle bruge cunningham noget mere end hvad både Henrik og jeg havde gjort. Og måske skulle masten ikke roteres så meget.
Søndag skulle vi så prøve de nye trim tips i praksis, og heldigvis var forholdene stort set de samme som dagen før, så der var grundlag for at sammenligne.
Resultaterne var da også straks noget bedre. I første sejlads lå jeg på en 3. plads da min trapez elastik gik løs, og de efterfølgende 1½ opkryds måtte jeg stå og fiske min trapezwire ud af sejlpindende ved hver vending. Det var ikke gavnligt og medførte at jeg atter engang røg ned på 6. pladsen.
I sidste sejlads var jeg først ved topmærket sidste gang, blev overhalet på lænseren, men jeg fik tilkæmpet mig inderbanen ved bundmærket, men den manglende rutine gjorde at jeg ikke kom hurtig nok i gang, så jeg måtte nøjes med en anden plads i sejladsen.
Det var første stævne, og formålet var at lære noget, og efter som at formkurven gik den rette vej, er der ingen grund til andet end at være tilfreds.