Pizza Open 2010

…samt overskriften “notice of race”, - var det eneste der var på engelsk denne weekend, - resten foregik på tysk, hvilket handicap’er nogle af os ignoranter fra djævle øen som ikke er vokset op med tysk børne tv, men mere om dette senere.

Som 2’er af den danske delegation til Wismar d. 9-10 oktober, er det ifølge den alvidende Lars Schrøder mig der har vundet tjansen med at aflægge beretning fra stævnet, når nu vores trofaste & velskrivende formand er travlt optaget af at planlægge VM, alt imens hans Nikita atter engang er indlagt på hospitalet hos dr. Bundenburg. - Jeg havde håbet de havde glemt det, men der tikker nu Sms’er ind fra fastlandet med trusler, så her følger en beretning, - denne gang fra et sted nede blandt de dødelige midt I feltet…

Som sagt var Thomas båd til rep, og Rasmus var løbet tør for master og Frederik var trøjen og Martin vist stadig i gang med at restituerer sig efter WM, så jeg var den eneste Skovshoved A-cat sejler der ensomt drog sydpå mod Wismar bugten i det gamle Østtyskland.
Til alt held havde Forgen Hansen (som han konsekvent blev døbt på deltager og resultat lister) og Lars Schrøder booket os ind på bugtens bedste badehotel, så da jeg ankom til Wismar og kørte ud til “Mecklenburger Segelverein” (som nok betyder “sejlklub”) kl. 00:30 natten til Lørdag, kunne jeg smide båden på Jollepladsen lige ved siden af hotellet. Luksus.

Starten gik først kl. 12 lørdag, så det gav mulighed for at sove længe, fylde depoterne ved det ganske imponerende brunch bord på hotel Sø-glimt (som ligger helt nede I vandet med formidable udsigt over sejladsområdet).

Vi kunne se det blæste godt så vi smurte lidt ekstra ballast og fik rigget til og var på vandet efter et kort skipper møde der mest handlede om hvor man IKKE kunne sejle pga. sten og sandbanker, og hvilke pejle mærker på land der betød hvad…jeg forstod ikke noget, men vi fik sågar et lille søkort der kunne klistres på dækket, så jeg forstod at det med fare for grundstødning skulle tages alvorligt!

Vi kom ud til 8 m/s med stød over 10 m/s men på rimeligt fladt vand, blå himmel og masser af sol, så det var PERFEKT! Der var 17 A-cat til start, med deltagere fra Tyskland, Holland, Polen og Danmark. Der var stærke sejlere som vores vært; Guido fair play, Thilo not-so-fair-play, Sjoerd Hoekstra fra Holland (ikke i DNA men Tool) og Jacek Noetzel fra Polen. Lie før starten sejlede Lars Bunkenburg ind pga. materiale problemer og starten gik med 16 både på linjen. På samme bane som os havde vi 13 F18’ere der lå i 2. start.

Min strategi var ikke særlig original men enkel; - lav en god start, slå rigtigt og kom først til topmærket, - og så bare holde den derfra…
Til min store overraskelse blev de tre første mål nået, men så blev det tydeligt at jeg ikke har fået læst de afsnit i instruktionsbogen der handler om at sejle ned ad bakke...2eren Thilo drønede forbi mig i dobbelt fart, og ved bundmærket lå jeg nr. 10! Jeg sejlede mig lidt op igen på krydset, med smed pladserne bort på løberne og endte som nr. 13!!! Forgen tog en 7. Plads og Lars tog en 11. plads, og var vist mest glædeligt overrasket over at der ikke var gået noget i stykker på hans A-cat.

Thilo var uhyggelig suveræn da han sejlede alene i mål. Guido tog 2. Pladsen tæt fulgt af Jacek, Jörg Horn og Hoekstra.

Vores bane distance var ca. 10 sømil og vi brugte en lille time pr sejlads.
2. start gik i gang lige efter sidste båd kom ind, og da F18erne kom ind næsten samtidigt med os, så var der knapt tid til en Yankee Bar før linje og topmærke var tilrettet og 5minutteren lød igen. En ting der gentog sig begge stævnedage, og en dejlig forandring til sammenligning med så mange andre stævner hvor vi altid sidder og bliver kolde i ventetiden.

Jeg gentog ”succes’en” med at komme først til krydsmærket, efterfulgt af Forgen, der oven i købet prøvede at hjælpe mig alt hvad han kunne ved at lave et spektakulært styrt lige ved bear-away mærket, for lige at lave hullet op til mig lidt større, men lige meget hjalp det, - Thilo og Co buldrede forbi mig, - ink. Forgen, der atter lavede en 7. Plads. Jeg forsøgte at kopiere nogle af de hurtige ned af bakke og kunne denne gang lige klare en 10. Plads. (Er der mon nogen der vil sælge mig et ”ned-af-bakke” kursus?) Lars havde forsøgt at knække bommen med sin pandelap og han måtte trække sig for dagen for at vaske blod af båden og blive lappet sammen af kone og sønnike, som han havde taget med på tur.

Thilo så sikker ud med endnu en første plads, men nu havde Hollænderen Hoekstra kopieret Thilo’s trapez stil på løberne og det lignede et tæt opløb hvor Guido, Jörg og Jacek fulgte lige efter.

Knapt i mål og 3. Start gik, - stadig med rigtig god vind! Fordelen lå ved BB mærke og jeg kom over linjen som læ båd med fri vind, men blev låst fast og kunne ikke komme rundt og blev sejlet længere ud på fløjen end ønsket. Forgen startede flot og var 3. båd rundt mærket og jeg fulgte efter som 5er. Der var flere voldsomme pust ned over banen her om eftermiddagen og dermed lidt flere elevator turer i feltet, og Forgen og jeg skiftede positioner et par gange og med lidt held fik jeg taget ham på sidste løber med en 7. Plads med Forgen på en 8. Plads. – så var han sur…

I toppen var det pludselig Hoekstra der tog 1. Pladsen fulgt af Thilo, Jacek, Guido og hårdtvejrs bamsen Donald Beike.

Dagens sidste start gik – nu med lidt længere arme, og hvor jeg dog misundte Forgen og hans ekstra skæringer på storskødet som han havde fremvist om formiddagen. Men jeg kom dog alligevel til 1. Mærke som 3er og sejlede helt pænt og syntes at jeg havde fået kopieret de hurtige en smule på løberne, lige til det sidste ben hvor jeg tumlede rundt og tabte dum tid på at ligge og bade. Det blev til en 8. Plads. Forgen kom, - af en eller anden grund jeg ikke kan huske, blot ind som 10er.

Så var det i land og gøre status. Forgen lå som 7er med ganske få point til nr. 6 og 5, Lars og jeg var med vores point samling mere optaget af middagen, som ganske rigtigt var Pizza og fadøl, - og der var rigeligt af begge dele i klubbens lille og hyggelige klubhus.

Søndag vågnede vi til havblik, men mens vi riggede til i bar overkrop rejste der sig en svag brise og vi var svært skuffede da sejladsen blev udsat. Vi kunne se vinden på vandet og Lars – nu med forbinding, Forgen og jeg tog på vandet for at vise sejladsledelsen at der var fint med vind. Først kl 12 kom dommerskibet ud til baneområdet, fulgt af de øvrige A-cats. Det viste sig at Dommerskibet havde fået motor problemer og til sidst måtte trækkes ud til området.

Vi fik to sejladser gennemført.

I første sejlads tog Hoekstra elegant førstepladsen foran Guido med Thilo på 3. Pladsen og så var det pludseligt ikke oplagt at Thilo ville tage 1. Pladsen samlet. Hoekstra og Thilo kunne begge vinde. Guido havde sejlet så stabilt at hans 3. Plads så meget sikker ud. Forgen tog endnu en 7. Plads, jeg 9 og Lars 13.

I sidste sejlads kom Forgen og jeg godt med på første kryds i den lette luft, og efter top og bundmærke var vi 4 både der havde fået hul til resten af feltet. Det var Polakken Jacek, Forgen, Rainar Bohrer og jeg. Vi lå og byttede pladser et godt stykke foran feltet, og det var først på sidste opkryds hvor jeg passerede gentleman sejleren Guido på vej nedad, hvor han råbte noget om afkortning og jeg så at bådene bag mig ikke gik rundt om mærket men sejlede i mål! Fuck…Jeg vendte rundt og kunne lave en 9. Plads, men de tre øvrige fortsatte og gik aldrig i mål…Det viste sig at sejlads bestemmelserne sagde at dommerskibet kunne føre et ”S” ved 5minutteren og hermed korte banen af med en omgang.

Således belært om at lave sine lektier sejlede vi ind til nedpakning. Traditionen tro skulle Thilo lige gennemføre en protest eller to, så det store kagebord gjorde sit for at holde folk helt til prisoverrækkelsen.

Hollænderen Hoekstra vandt efter en fratrækker med 1 point foran Thilo og 4 point efter kom Guido. Forgen sluttede som 7er, jeg som 10er og Lars som nr. 15.

Bo