Træning i Gamborg fjord
admin
For at dulme de værste kapsejladsabstinenser i denne Corona-tid, var der arrangeret et træningsarrangement i Gamborg fjord 27.-28. juni.
Vi var 5 både til Champangnesejlads lørdag. Der var absolut fladt vand - maks bølgehøjde på 2,7 cm, høj solskin og en dejlig konstant 8-12 knobs brise. Helt fantastisk.
Søndag hjalp Jørgen skov til i form af en lille gummibåd og et par mærker, så vi også kunne få en ordentlig startlinie. Der var lidt mere vind, og i en byge var vi nok over 20 knobs vind med lidt ekstra i pustene. Som man kan se på Jørgens billeder, så var der endda lidt bølger på fjorden...