International German Championships
33 deltagere fra 5 nationer (SWE,DEN,GER, AUT og FRA) var med til det åbne tyske mesterskab i A-Cat som blev afholdt i forbindelse med Warnermünder Woche i weekenden 11-13/7-2008.
På forhånd var den tyske sejler Bob Baier udråbt som favorit. Ved EM en måned tidligere lavede han bl.a. et par førstepladser men fik ikke noget godt samlet resultat pga. materiale problemer i andre sejladser.
Vejret bød på meget forskelligt vejr, lige fra ultra let luft til sejladser der blev afbrudt fordi kraftige tordenskyer med stærk vind kom ind over banen.
I alt blev 6 sejladser afviklet (9 var planlagt) over de 3 dage, og denne gang kunne Bob leve op til favorit rollen og løb med den samlede sejr med 7 points. Danske Thomas Paasch blev nummer 2 med 12 points og Donald Beinke fra Tyskland blev nummer 3 med 21. points.