Skip to main content

A-Cat VM 2012

Ronstan A-Class Catamaran World Championships startede mandag, med høj solskin, 30 graders luft- og vandtemperatur og masser af vind. Vinden var lige i underkanten af klassens grænse på 22 knob, men bølgerne var brutale. Der sejles på forholdsvis lavt vand inden for revet, så bølgerne bliver korte og stejle, og det er ikke noget en A-Cat kan li'.

Som følge af de hårde forhold, var der en del kæntringer og materiale skader. Det danske team, bestående af Frederik Stage-Nielsen og Thomas Paasch, var desværre ikke undtaget herfra.

I første sejlads var begge i top 20 ved første topmærke, men på vej til afvisermærket måtte Frederik ned og bide i bølgen. Yderligere en kæntring for Frederik ved bundmærke gaten anden gang (i et forsøg på at undgå to både der var filtret sammen) kostede desværre en knækket mast og game over resten af dagen.

I anden sejlads blev jeg vasket over borde ved anden topmærkerunding (på 7. pladsen), og min rorpind overlevede ikke at den var det eneste jeg havde at holde fast i. Jeg kom dog op igen uden at være væltet, men måtte afbryde sejladsen og sejle mod land for at finde en erstatnings pind til 3. sejlads.

Desværre blev det igen kun en placering omkring de 20, og med en DNF rækker det kun lige til en samlet 37. plads.

Dag 2
Vi var kun ca. 10 både som nåede at sejle ud mod startlinien, før de stoppede de resterende på land, og sendte os andre ind igen. Vinden var allerede på grænsen, og bølgerne større end dagen før. Senere blev det hele aflyst for dagen.

Sandy vil også til The Keys
Hurricane "Sandy" havde dannet sig nede omkring ved Cuba, og var nu på vej nord på, så oddsne for at vi fik sejlet mere inden lørdag, som var stævnets sidste dag, var små. Der var endda rygter om at det ville bliver så skidt om fredagen, at The Keys muligvis skulle evakueres!

Her er lidt video fra dag 1:
http://youtu.be/IeOnQ_0bv7Q

Det lykkedes det at få to sejladser gennemført onsdag formiddag, og dermed de 5 sejladser der skal til for at VM bliver officielt.
I dagens første sejlads var der atter meget hårde forhold, og efter mandagens oplevelser, var der mange der blev på land, da vejrudsigten igen lovede for meget vind i løbet af formiddagen.

Det lykkedes dog at få gennemført sejladsen, og den næste blev også startet selv om vi på det tidspunkt nok allerede havde forhold der var på grænsen.
Ved topmærket blev jeg ramt af et hårdt pust samtidig med at jeg sejlede op over en stor bølge, og blev ganske enkelt blæst bag over - så er der vind nok!
Banen blev kortet af efter 1 omgang (mod normalt 3), og vi blev sendt på land og sat til at pakke bådene ned og komme dem i containeren. Sandy var nu officielt en hurrycane, og med den indflydelse den har på vejret, var det klart at vi ikke vil kunne sejle mere i denne uge.

Premieoverrækkelsen blev rykket to dage frem og stævnet afsluttet.

Efter Australierne har domineret i mange år, lykkedes det Hollænderen Mischa Heemskerk at tage titlen med en meget stabil serie med en 3. plads som det dårligste resultat. Andrew Landenberger tog sølvet og 2011 verdensmesteren Steve Brevin tog bronzen.

Da vi ikke havde nogen fratrækker efter kun 5 sejladser, var der mange favoritter der var langt nede på listen. Jeg er sikker på at vores Europamester havde regnet med et bedre resultat end en 33. plads, og der var andre top 10 favoritter der endte i 40'erne.

Danskerne have også begge haft DNC'er, og fik dermed også resultater der var dårligere end målet. Frederik Stage-Nielsen endte på en 47. plads, og blev nummer 2 i junior rækken, efter OL 49'er sølv vinder Blair Tuke fra New Zealand.
Jeg endte på 27. pladsen.

Med både Nathan Outteridge og Tuke Blair til stede, manglede vi kun Allan Nørregård for at have OL 49'er podiet til stede :-)

Derefter var der bare regn og storm tilbage...