Flensborg - fiseluft for flydere
5 danske både havde fundet vej til weekendens søslag på Flensborg fjord. Faktisk skulle vi kun have været 4 men Calle Hulthin købte Steffens båd torsdag - og skrev fredag aften da jeg var på vej mod syd - om det var en god ide at sejle med - svaret var "selvfølgelig" - stævner sikrer den stejleste indlæringskurve - der gik 30 sekunder hvorefter Calle skrev "Ok ses"
Lørdag var der lige foilluft da vi sejlede ud - og da 5 minutteren lød blev der så slukket for det.
Slaget stod mellem er par tyskere i Classic samt Thomas og undertegnede - personligt havde jeg min stjernestund da jeg på lænseren i anden sejlads drev igennem Thomas' læ og rundede først - tror vi alle kender følelsen af når man er først midt i sejladsen, at man så bare håber at de korter sejladsen af og man bliver taget i mål midt på anden opkryds - og en gang imellem går ønskerne i opfyldelse - for vupti lå der en linie lige foran mig.
Efter lørdagens strabadser lå vi 4 både indenfor 2 point.
Søndag blev vi trukket ud - ventede i 1 times tid og blev trukket ind igen - dagens højdepunkt ventede - nemlig det store (syd)Sønderjyske kagebord
Thomas vandt en øl.