Her er en beretning fra landet uden vind

I uge 26 var der A-Cat VM i Cesenatico ved den Italienske Adriaterhavskyst. Klassens limit på 100 deltagere var nået, og de par stykker der meldte fra i sidste øjeblik blev erstattet af lokale sejlere så listen var fuld. Tre danskere drog afsted fredag middag, og efter 24 timer i bilen, ankom vi lørdag. Vi fik checket ind, blev målt ind og nåede også lige en sejltur kl. 19:00 i dejlig varm vind på ca. 5-6 m/s. Så var vi klar.

Søndag eftermiddag var der arrangeret practice race hvor 72 både deltog, og blandt dem også de to største forhånds favoritter Glenn Ashby og Steve Brewin (begge fra Australien). De to favoritter blev dog begge noteret for en tyvstart, og dermed blev en dansk 4. plads rettet til en 2. plads til Thomas Paasch. "En dårlig generalprøve giver en god premiere" som man siger - men gælder det modsatte også?

På første sejladsdag var der meget let vind, man kunne dog lige snige sig i trapez en gang imellem, men det var ikke meget. De to planlagte sejladser blev gennemført, og de danske placeringer fordelte sig med Thomas Paasch i top 10, og Lars Schrøder og Martin Hald i den modsatte ende af feltet.

På andendagen var der endnu mindre vind, og vi brugte 5 timer på vandet for at få afviklet 1 sejlads. Efterfølgende var der protester mod race management da den generelle opfattelse var, at de 4 knobs minimums vind som klassens "Championships rules" foreskriver ikke var til stede - den blev (naturligvis) fejet af bordet. Ikke desto mindre var havet blankt da bådene sejlede sidste ben... Listen blev da også rystet lidt igennem og mange af dem man havde forventet skulle ligge oppe foran, gled ned af listen.

Tredjedagen var samme mønster - ingen vind, masse af venten, en sejlads, to protester mod Race Management, som blev fejet af bordet. F.eks havde sidste VM's bronze vinder indkasseret en 35. og 43. plads de sidste to sejladser - og han var ikke den eneste med høje placeringer. Ashby havde indkasseret en 17. plads og måtte overlade førringen til sin landsmand Steve Brewin. Ved sidste VM skulle man have et snit på 7,6 points for at holde sig i top 10, men efter 4 sejladser kunne man med en serie på fire 14. pladser indtage 4. pladsen... Stof til eftertanke.

Fjerde dag var forholdene de samme, men det lykkedes at få afviklet 3 sejladser. Steve fik dog en lussing i form af en 64. plads i dagens første sejlads, og så var Glenn Ashby igen godt på vej mod sin 7. VM titel.
Vinden var så let, at hvis man ikke var i forreste række og havde fri vind, kunne man ikke sejle sig frem igen - der var ikke noget vind tilbage i møjluften.
Lars Schrøder havde ændret taktik efter førstedagens resultater - der skulle startes aggressivt og "bananen" på startlinien udnyttes. Bortset fra i alt 2 tyvstarter, gav det bl.a. også en imponerende 5. plads i en sejlads.

Femte og sidste dag blev der kun sejlet en af de to planlagte sejladser. Selv om Glenn Ashby kun førte med 2 points over Steve Brewin inden sidste sejlads, dækkede de ikke hinanden i sidste start. Det ændrede sig ofte om fordelen var på højre eller venstre side af banen, og de valgte hver deres side. Glenn trak dog det lange strå og førte sejladsen fra start til slut. Der var endelig lidt mere vind og trapezen kunne tages i brug igen, men sidste ben var atter et spørgsmål om at drive i mål på spejlblankt vand.

Sejladsmæssigt ikke den store oplevelse, resultatmæssigt en noget større skuffelse men vinder blev (som altid) Glenn Ashby.

De danske placeringer blev
26. Thomas Paasch
60. Lars Schrøder
91. Martin Hald