Skip to main content

Ugly Cup

I weekenden var der Ugly Cup for A-Cat og Hobie Cat 16 Spi i Skovshoved.
9 A-Cat'er var tilmeldt, hvor af 2 var svenske, som ville sejle frem og tilbage hver dag, lige som det var tilfældet ved Hellerups påskestævne. Pga. vinden var det dog kun den ene der mødte op lørdag, og søndag blev de begge væk.

Vinden bød på udfordringer, da det svingede mellem 3 og 12 m/s, og retningen var heller ikke helt stabil. Til gengæld var vandet fladt, så der var god fart på og trapez sejlads hele vejen rundt på banen, med mindre man havde fanget sig et af vindhullerne.

Vi fik seks sejladser som planlagt, og efter en fratrækker var top 3:

1. Thomas Paasch, 5 points
2. Michael Schwarz, 9 points
3. Bo Ehrhardt, 14 points
(fuld resultatliste findes under "Kapsejlads" menuen. )

Her er også en lille video med head cam fra 5. sejlads: www.youtube.com/watch?v=kf9O51qQjdw
Den sekvens hvor jeg fik viklet kameraet, som sad oven på hjelmen, ind i storskødet under en bomning er klippet fra

Mvh. Thomas