Hvad skete der egentlig i NZ

Det er ret svært at forholde sig til A-Cat foiling - især hvis man ikke har set det ske live. Inden VM var der et par billeder på nettet af Mischa der foilede i +22 knobs vind, og ingen viste om det var 20 meter, 100 meter eller hvor langt han kunne foile, og heller ikke om det var effektivt.
Umiddelbart inden VM gik billederne af Exploders "sværd kassetter" verden rundt, og diskussionen startede om det nu kunne være rigtigt at det var lovligt osv.
Mht. kassetterne kan jeg oplyse at Technical committee har kontaktet ISAF's technical committee for også at få deres vurdering, og de siger at der ikke er noget galt med kassetterne sådan som vores regler ser ud - så de ER lovlige.

Ved generalforsamlingen i klassen var der ikke de fornødende 2/3 flertal for hverken at ændre reglerne eller sætte regel 8 ud af kraft for en prøveperiode. Så alt er ved det gamle.

Team New Zealand havde købt lidt af hvert ind, og samlet deres top folk og eksperimenteret løs i et par måneder. Deres top folk (Glenn, Blair, Peter, Ray, Chris) sejlede alle på DNA platforme med DNA J-boards, men de havde alle forskellige ror, og ingen af de ror var standard DNA ror. Trenden blandt foilerne er helt klart længere, smallere ror med en foil nede i bunden. Der var både L- og T-ror fra Paradox, T-ror fra Exploder og vist også lidt hjemmebryg.
Natahan Outteridge sejlede en Exploder der 2 uger inden VM var blevet snittet op i dækket, fået nye sværdkister og fået nye Exploder prototype J-bords.
Og så var der "Kassette båden" som Jakub fra Exploder selv sejlede i, den havde nærmest vinkelrette L-foils, med en lille finne i enden lige som J-boardsne, så den ikke glider sideværts når den foiler.

Men selv om det ser lidt usikkert ud, så er det væsentligt at forstå at der ER hurtigt. Det kræver en masse arbejde med både ror, skøde og vægt forskydning at få det til at virke, men til forskel fra AC72'er, AC45'er og C-Cats er der jo også kun én mand på en A-Cat til at klare det hele, så det er ikke nemt.

Exploders J-boards havde en minder radius end DNA's, og dermed en større vandret flade i bunden. Desuden var profilet i den nedre del asymetrisk. Det gjorde at Nathan var i stand til at foile tidligere end de andre, og det var vel og mærke allerede i 8-12 knobs vind at han excellerede! Så vi snakker ikke stormvejr, det er nede i et niveau hvor vi normalt ikke ville gå i trapez på læns endnu!
De andre var nu også op på foilsne, men nok først rigtig godt kørende omkring ved 10-11 knobs vind. Nathan så til gengæld ud til at have problemer med at styre sine foils når der var +16 knobs vind, og min vurdering er at en del af problemet lå i det asymetriske profil, hvor man jo ikke rigtig kan få det til at holde op med at give løft. Et symetrisk profil kan man regulere med sværdets vinkel.
Jeg spurgte ham om det ikke ville være en fordel at løfte sværdene lidt op når der var meget vind, så han ikke fløj så højt ud af vandet, men det mente han ikke. Det er nødvendigt med et langt nok board, så man har tid til at reagere når der er take off, så man kan skøde ud og læne sig frem for at prøve at balancere båden. Det lader også til at vinklen på ror-foilen er meget vigtigt, og her diskuteres det om man skal være på +1 grad, +0,3 grader eller -0,7 grader. Det er med andre ord meget små tolerancer der er tale om, for at få det til at fungere.

I sidste sejlads havde vi let luft (to skrog i vandet på læns), og jeg sejlede mig stille og roligt op på 2. pladsen - det så rigtig lovende ud. Men på sidste lænser øgede vinden, og mens jeg endnu ikke rigtig kunne komme op på kanten og sidde og flyve på ét skrog, kom alle foilerne flyvede rundt om ørene på mig, og jeg kunne kun lige holde en 8. plads i mål - så foiling virker, og det gør en forskel allerede i den lette luft. Jeg vil endda påstå at effekten er størst når de lige kommer i gang, hvor Andrew Landenberger så ud til lettere at kunne følge med i sin non-foiler når der var vind.

Hvad så nu...?
Tja - det er et godt spørgsmål. DNA vil inden længe tilbyde en "upgrade" pakke, bestående af nye længere ror, J-foils og en ny kiste. Så kræver det lidt hjemmesløjd kundskaber
at få det klistret i, men man kan sikkert også få dem til at gøre det for et gebyr. Folk der ikke ejer en DNA kan naturligvis også købe pakken, man er nok bare lidt mere på bar bund med at få det sat i.
Exploder vil uden tvivl og snart komme med et standard J-board, når de har testet lidt mere. Andrew Landenberger får J's i sin, og vil helt sikkert kunne give dem feedback på om der er noget de bør ændre.
Flexi C-boards er den bløde mellemvej. De er ikke så effektive som de "rigtige" foilere, og kræver noget mere vind før de kommer i gang. Problemet med at lave en "flexi" løsning er, at de jo i proncippet virker modsat af hvad man kunne tænke sig. Man har brug for noget der kan give meget lift i let luft, så man kan komme ud af vandet, og så mindre og mindre lift jo hurtigere man sejler. Et profils lift stiger kvadratisk på farten, så jo hurtigere det går, jo mindre lift har man brug for fra profilet. Et flexi board vil give mere og mere lift jo hårdere det belastes - og det er jo egentlig ikke helt det vi vil - det fører næppe til forbedret kontrol.

Så nu er det bare at komme i gang med at finde på noget smart. Som måler og medlem af technical committee skal jeg gerne vurdere konkrete forslag og ikke mindst løfte dem op til technical committee hvis der er tvivl om lovlighede.
Som udgangspunkt skal alt hvad der kan bevæges måles i alle mulige positioner, og være inden for reglerne. Det gælder også glidere, holdere osv. som er fjeder eller elastik belastet. Et boards deformation under belastning vil til gengæld ikke skulle belastes under måling.

Så er det frem med vinkelsliberen og epoxyen, og kom op og flyve :-)

Mvh. fra Hong Kong Airport - Thomas

Foto: Beau Outteridge