A-Cat VM finalen
Her på sidste dagen ved VM var starten rykket frem til kl. 11:00 i stedet for det sædvalige start tidspunkt som var kl. 13:00. Problemet med det tidligere starttidspunkt var at vi den endnu ikke var slået igennem, så efter vi havde ligget og drevet rundt en times tid, blev vi sendt tilbage til stranden.
Kort efter var vinden dog drejet over i det rette hjørne og vi blev sendt ud igen. Det var let luft, og for første gang i mesterskabet var det pålandsvind, som gav os håb om mere stabil vindretning.
Første start i let luft om medstrøm resulterede i en generel tilbagekaldelse, men med det sort flag oppe kom vi afsted i andet forsøg.
Det var let luft og jeg havde god fart i båden. Glenn tog en tidlig førring som hold hele vejen til mål, og dermed var der ikke tvivl om hvem der blev verdensmester - for 8. gang. Jeg var 10'er ved første mærke, 8'er i gaten, 3'er ved topmærket og på en konfortabel 2. plads i gaten anden gang. Det så rigtigt godt ud, men på sidste lænser øgede vinden så foilerne kunne komme op. På sidste lænseben gik jeg fra en 2. til en 8. plads. Det var stadigvæk mit bedste resultat, men ærgerligt at se en 2. plads forsvinde.
Frank's start var ikke så god, og for første gang i stævnet havde han ikke en stigende formkurve - det blev til en 41. plads.
Samlet satte Team New Zealand sig hårdt på top 5, kun "forstyret" af Andrew Landenberger på 4. pladsen. På 6. pladsen endte Nathan Outteridge.
De danske placeringer blev til en 15. plads til mig og en 36. plads til Frank.
Der er ikke tvivl om at fremtiden for A-Cat'en inkluderer foiling. Nathan Outteridge eksperimenterede lidt med foiling på kryds, og han er overbevist om at det også vil blive noget som man vil se i klassen inden for et år eller to.
Mvh. Thomas