Næstsidste dag ved VM
I dag startede vi med en letluftsejlads. Jeg kom til topmærket i top 10, og stortset alle i top 20 kørte ud til højre. Derefter skiftede fordelen, og alle der kørte mod venstre efter topmærket kunne fyrre den af mens højreføjen døde helt. De 5 første nåede lige at komme med i top 10 ved bundmærket mens resten blev parkerer. Ved bundmærket var jeg nede et sted i 60'erne. Jeg kom tilbage til en 27. plads, og mange andre fra toppen af feltet havde også en lidt tung score. Frank endte på en 33. plads.
Til anden sejlads var vinden øget og blevet mere stabil. AC drengene satte sig hårdt på toppen af den sejlads, men selv de bliver fanget i huller. Peter Burling førte mod målstregen, men lige inden målstregen faldt han i et hul og de 3 nærmeste forfølger overhalede ham på stregen.
Glenn Ashby havde endnu en "alright" dag med en 1. og 3. plads, og er nu 15 points foran Tuke Blair på andenpladsen.
Andrew Landenberger holder stadigvæk fast i 3. pladsen og er dermed bedste non-foiler.
Jeg endte på 12. pladsen og Frank havde sin hidtil bedste sejlads med en 31. plads.
Samlet rykkede jeg en plads op på en 16. plads og Frank er nu oppe på en 36. plads.
Mvh. Thomas