VM dag 2
Dag 2 så noget anderledes ud end dag 1. Vinden var 15+ som grund vind, og pust over 20.
Glenn Ashby var igen i form og vandt første sejlads foran Peter Burling og Tuke Blair. Regerende verdensmester Mischa Heemskerk fik endelig gang i den efter en skuffende 1. dag, og sluttede på 5. pladsen.
Vinden er fortsat meget skiftende og folk skifter placeringer heletiden. Jeg tabte 10 pladser på kort tid på andet opkryds, ved at lave et kort slag for at komme ud af andres møgluft. Det blev til en 19. plads til mig og en 37. plads til Frank.
Anden sejlads var ikke meget anderledes, og de hæftige pust der strøg ned gennem banen gav glæde nogen steder og kæntringer andre steder. Glenn Ashby måtte udgå med et brækket rorbeslag og overlod førstepladsen i den sejlads til Mischa.
Frank var nede og bide i bølgen og endte på en 50. plads, mens jeg var meget tilfreds med endnu en 10. plads.
Samlet er jeg rykket op på en 11. plads og Frank er rykket op i den gode halvdel på 38. plads.
I morgen kommer der en fratrækker ind i billedet, så må vi se hvordan det rykker rundt på resultaterne. Men mon ikke jeg er færdig med at ligge foran Ashby så... :-)
På regelfronten, så er alt ved det gamle - ingen ændringer.