Skip to main content

Gode A-Cat resultater i Tyskland...

... trods svage forberedelser.

Tre danske A-Cats var i weekenden 3.-4. maj taget til kapsejlads i Bosau ved Plöner søen i Nordtyskalnd. Bo Ehrhardt havde fået shinet sin båd lidt op, men havde ikke været på vandet endnu i år. Martin Hald Sørensen havde solgt sin gamle båd og fik sin nye brugte båd leveret ved stævnet og Thomas Paasch haved bestilt en ny båd som ikke var blevet færdig endnu, og havde lånt en 11 år gammel platform. Så 3 sejlere med tilsammen 0 timer på vandet i 2008… ikke et optimalt udgangspunkt.

Plöner søen er kendt/frygtet for lette drejende vinde og denne gang var ingen undtagelse. Der blev sejlet 2 sejladser lørdag i let luft, hvor kun få heldige fik prøvet at stå i trapez. Den foreløbige stilling var Guido Schulte fra Tyskland på førstepladsen skarpt forfulgt af Thomas, Bo på en delt 3. plads og Martin på en foreløbig 7. plads men med stigende formkurve.

Søndagen startede med udsættelse pga. en spejlblank sø. De tre danske gik dog alligevel ud og jagtede de enkelte pust der strøg over søen i ny og næ. Vi var heldige og opleve et specielt fænomen: vinden blæste på et tidspunkt hen over søen uden af skabe den mindste krusning på vandet. Vi sejlede af sted i trapez, flyvende over det spejlblanke vand på kryds på et skrog mens Martins GPS loggede op til 11.2 knob – ubeskriveligt!

5 minutter før sidste chance valgte kapsejladsledelsen at sende alle både på vandet og gennemføre en sejlads mere, nu hvor vinden var blevet mere stabil – men dog stadigvæk ret svag.
Thomas valgte den rigtige vej gennem vindhulerne og kom med en sejr op og ligge a point med Guido Schulte og kunne tag den samlede sejr pga. flest førstepladser. Bo droppede 1 ned på en samlet 4. plads og Martin rykkede op på en samlet 6. plads.

Hvad kan det ikke blive til med lidt træning og kendt udstyr.