Skip to main content

Sail Extreme 2017

Danske og tyske A-Cat sejlere dystede i pinsedagene i Kerteminde til SailExtreme.
Sejladserne var fysisk krævende og teknisk udfordrende, men i perfekte vejrforhold.

6 - 8 m/s fra sydøst om lørdagen gav vanskelige bølger for A-Cat’s udrustede med foils. Der var flade områder, hvor man hurtigt kom op at flyve med hastigheder over 20 knob, afbrudt af en dyb bølgedale, hvor man nemt kunne gå i stå, når båden begravede sig i bølgedalen. Thomas Paasch var klart den bedste til denne disciplin. Det lykkedes ham at komme først til gaten hver eneste gang, uanset placering ved topmærket. Efter at havde vundet de første sejladser i sikker stil, var det tid til at eksperimenterer med forskellige teknikker undervejs, så som foiling på kryds og i bølger. Bølgerne gjorde det dog lidt for vanskeligt, så det resulterede i at Thomas rundede topmærket som sidste båd, men efterfølgende som første båd ved gaten!!

Lørdag aften blev der set AC sejladser og draget store paralleller til A-cat sejlads;-) Dog ikke uden grund, da mindst 4 af de deltagne AC sejlere også sejler A-cat. Flere af dem, her i blandt Glenn Ashby stiller også op til det kommende A-Cat VM i august. Glenn Ashby vandt sidst A-Cat Worlds 2015.

Søndag blev der sejlet 4 sejladser i langsomt tiltagende vind fra vest.
Første halvdel af første sejlads var i fordelagtige vindforhold bådene ude foils. Flere tyske både var langt fremme og kunne da også lugte sejren. Men så kom der en 4 -5 m/s og der blev hurtigt møbleret helt om, så Thomas vandt som sædvanligt. I de næste sejladser øgede vinden op mod de 10 m/s og Thomas vandt igen alle sejladser forfulgt af Peter Boldsen, Lars Schrøder, Christian NyGaard, Steffen Bay og så derefter alle de tyske sejlere.

SailExtreme var rigtigt godt afviklet for os A-cat sejlere. Som noget nyt var der en DS-banecoach. Jan Christiansen løste denne opgave helt perfekt, med briefing på land før og efter sejladserne. Det var også en stor hjælp, når udstyret gik i stykker og man lige havde brug for hurtig hjælp på vandet. Godt intiativ og mange tak til Jan.

I den kommende weekend er der DM i Rungsted. Thomas Paasch er storfavorit, efter at han har vundet flere stævner i foråret og blev nr. 10 ved VM 2016.

1 Thomas PAASCH DEN 1
2 Peter BOLDSEN DEN 20
3 Lars SCHRØDER DEN 13

Alle resultater kan ses her:
http://www.kerteminde-sejlklub.dk/staevner/sx17/sx17-sejlads/

The website encountered an unexpected error. Please try again later.
Error: Class "ICal\ICal" not found in Drupal\feeds_ical\Feeds\Parser\IcalParser->parse() (line 46 of modules/feeds_ical/src/Feeds/Parser/IcalParser.php).