Skip to main content

Nyhedsbrev Januar

Hermed ønskes alle et godt nytår - forhåbentlig er I kommet ind i det med alle lemmer i behold og de værste tømmermænd er forduftet.

I den skrivende stund sejles det Australske mesterskab - 50 både - med Spithill, Outerridge og Bundock + the usual suspects på startrampen.

Efter de første 3 sejladser fører Brewin med seneste version af bomløst decksweeper sejl og Z boards vers. 10.

Alt dette kan lyde en smule frustrerende når man står som ny og skal købe båd, men til det, er der blot at bemærke, at der også er 100% standard "flydere" på top 10, og faktum er at der nok ikke havde været den store forskel i resultaterne hvis alle havde sejlet i flydere.

Så til de mange der går i bådkøbstanker - man skal ikke spekulere så meget i om den kan foile eller ej - manden med pinden i hånden betyder ALT - Jeg sejlede 7 stævner sidste år - de 6 blev vundet af flydere og kun det ene af en foiler!

Her er den seneste brugtbådliste - den opmærksomme læser vil se at det begynder at tynde en smule ud på "lageret" - bare skriv til mig så henviser jeg til de respektive sælgere.

Flyer 2007 - 50K
DNA 2011 - 75K
DNA 2012 - 55K (kun platform)
DNA 2010 - Foiler 97K
DNA 2015 - Foiler 160K

Af det sejladsmæssige er jeg vist den eneste der har været på vandet - til den årlige julesejlads i HS, den eneste værdige modstander var Fredsted og Christiani i deres Flying Phantom - men det blev 3-0 til A-catten - rister dem totalt på kryds i 4-5 ms og de når ikke at sejle det tabte op på læns.

Og til slut den mere kedelige del festen.

Årsskiftet betyder KONTINGENT indbetaling.

275,- i klingende mønt indbetales på.
reg. nr. 2267
Konto nr. 0756 323 792
Skriv navn og evt. sejlnr. så bliver kasseren så glad

Hvad får man så for sine penge? - ja hvis man har en båd har den ganske simpelt ikke noget sejlnr, hvis man ikke er medlem,

Men vores kontingent går til at udbrede klassen i DK og internationalt, sikre at vi har nogle regler samt sikre at der er nogen der sikrer at vi overholder dem, så vi får den bedst mulige kapsejlads og størst værdi for pengene når vi kaster dem i et A-cat projekt.

Apropos penge - vi modtager hvert år et beløb til dem der sejler internationale mesterskaber - DS har indkaldt til et møde for de internationale klasser i denne måned for at få input til om de penge kan bruges på en bedre måde til at styrke sejlsporten i DK, så hvis I har nogle input så lad mig høre.

En ting er sikkert - at vi alle nok vil sikre at de ikke flyder ud til andre aktiviteter såsom turbøjer, undervisningsmaterialer, sejlsportsliga osv.

Vi ses snart på vandet.

Hilsen Tom B