Skip to main content

Flensburger Fördewoche

Flensburger Fördewoche 2014 bliver hvert år afholdt i Flensborg Fjord's idyliske omgivelser. Sejladserne afvikles bogstaveligt talt på grænsen mellem Tyskland og Danmark. Der var 5 danske A-cat's som havde valgt at deltage.

Der var ikke store forventninger til vejret på første dagen. Der var dog dejligt varmt for årstiden, men næsten ingen vind. Heldigvis øgede vinden til 3 m/s, så man lige akkurat kunne stå i trapez på kryds. Det viste sig hurtigt, at en af de store taktiske elementer var tang. Tangen var koncentreret i et strømskel i højre side af banen. Det var desværre ofte også her der var mere vind, så det var lidt af et dilemma. Var man først kommet gennem tangbæltet, skulle man tilbage og igennem det igen på vej ind til topmærket…aghhhh. Man kunne dog holde sig helt fri af det meste af tangen, hvis man blev i venstre side.
Forholdene var ens for alle, men alligevel blev det dog hurtigt klart, at tyskerne sejlede konsekvent langsommere eller sejlede ind i mere tang en danskerne?! Efter dagens 3 sejladser var alle danskerne i front.

Om søndagen var der markant mere vind og foiling var også mulig. Danskerne skilte sig ud igen i alle 3 sejladser.
I sidste sejlads tiltog vinden en del. Alle de tyske sejlere med undtagelse af en valgte at sejle ind, mens alle danske både gennemførte - selvfølgelig;-)

Slutresultat - danskere på de første 4 pladser og hvis det ikke var fordi Jørgen Hansen ikke deltog på førstedagen, så havde der helt sikkert været 5 danskere i top.