Nyheder
Tornado definitivt ude af OL 2012
IOC præsident Jacques Rogge har skrevet til ISAF: “IOC Executive Board anerkender fuldt ud den værdi som sejlsporten har i De Olympiske Lege, men det er besluttet at fastholde beslutningen fra 2005 m.h.t. det totale antal sejlere (380) samt medaljesæt (10). Som en konsekvens heraf, vil Tornado Multihull ikke være på programmet for OL 2012 i London”.
Kilde: Dansk Sejlunion
Svensk mesterskab (part 3)
Så er Notice Of Race her endelig:
http://www3.idrottonline.se/templates/Page.aspx?id=412697
Mvh. Thomas
Kæmpe A-cat'en
Og i dette tilfælde står A for Alinghi!
Alinghi har afsløret de første billeder fra deres nye Americas Cup catamaran, og den ser ud til at stærkt inspireret af trendsne i A-Cat verdenen. Der er da en stævn der ligner noget man har set før... Kunne det være en Nikita eller en A3?
Den skulle være 90 x 90 fod og 120 fod hvis man måler bovsprydet med.
Det bliver spændende at se den på vandet.
(Foto er lånt fra www.sail-world.com)
Tilmelding til Travemünder Woche
Der er Travemünder-Woche den 18.-19. juli. Sidste tilmeldingsfrist er 6. juli.
Hydrofoilafstemningens endelige resultat
Nu foreligger det endelige resultat af afstemningen om ændring af klassereglerne:
Antal stemmer: 224
Dobbelt stemmer: 3
Ugyldige stemmer: 14
Gyldige stemmer: 207
Blanke stemmer: 1
YES: 163
NO: 43
Ud af de afgivne gyldige stemmer var 138 ja-stemmer nødvendige for at ændringen kunne træde i kraft, så der var rigeligt med ja-stemmer.
Den nye regel er opdateret på vores hjemmeside.
MS-Open i frisk luft til havblik
Så er der beretning fra MS-Open og resultater her på siden.
Ranglisten er også opdateret.
EM i let luft på Bodensee
Fra 31/5 til 7/6 var der EM på Bodensee i Østrig. De danske deltagere havde ikke den stor succes i den lette og skiftende vind.
Tyske Bob Baier (Nikita/Fiberfoam/Ashby) stod øverst på podiet, kun 1 point foran Australske Steve Brewin (Tool/Saarberg/Brewin) og med Sascha Walmer fra Schweiz (Marström/Landenberger) på tredje pladsen.
Læs fuld beretning under Kapsejlads menuen.
Hydrofoilafstemning
Rygtet siger at den nye hydrofoil regel blev vedtaget. Der er modtaget ca. 70 NEJ stemmer og 180 JA stemmer.
Det skal nu lige checkes at alle der har stemt er medlemmer, og at der ikke er nogen der har stemt flere gange.
Efterfølgende skal den nye regel sendes til ISAF for at blive officielle, men det er bare en formalitet.
Forårets sejladser
Indtil nu har vi haft 3 stævner på kapsejladskalenderen i foråret.
Vi startede ud med "Påskestævnet" i Hellerup hvor vi habde fået lov til at være med for første gang. Og to af vores nye A-Cat ejere var også ude og sejle kapsejlads i klassen for første gang - godt og se.
Derefter var vi to som tog til "Vårfyran" i Kullavik/Sverige, men desværre var materiale problemer grunden til at vi begge måtte udgå efter bare 1 gennemført sejlads, så det var ikke meget vi fik skræmt svenskerne denne gang.
Afstemning om hydrofoilregl
Hvis ikke du har fået det gjort, så husk at afgiv din stemme inden 31. maj.
Man stemmer ved at sende en e-mail til hydrofoilballot@a-cat.org
med teksten "YES" eller "NO" alt efter om man vil godkende den nye regel eller ej. I mailen skal man desuden oplyse sejlnummer og navn.
Jeg vil på det kraftigeste opfordre alle medlemmer til at gøre deres pligt og stemme, og anbefalingen herfra er at stemme ja, det er efter min mening det bedste for klassens fremtid.