Skip to main content

Årsranglisten 2023

Selv om vores herboende belgiske venner Astrid og Wim forlod landet, og dermed også ranglisten, voksede ranglisten i 2023 fra 10 til 11 deltagere. Det skyldes to nye danske sejlere i flokken (Anders og Jesper) og også at Morten vendte tilbage efter et par års fravær fra listen.

Spændende ny udvikling

Det ser ud til at DNA og Mischa er i gang med et spændende nyt udviklingsprojekt sammen med Shapewave om at udvikle en oppustelig "soft wing" til A-Cat.

Interessant om det kommer til at fungere, være alsidig nok, håndterbart og betalbart :-)

VM 2023 er slut

Efter at have været tæt på et par gange, lykkedes det endelig Jakub (Kuba) Surowiec at vinde A-Cat Open VM.

På førstedagen blev der ikke sejlet pga. for lidt vind, men på andendagen lagde Mischa hårdt ud med 3 førstepladser. Men som stævnet skred frem, blev Kuba stærkere og stærkere, og inden stævnet sidste sejlads førte han over Mischa med blot 2 point. Kuba slog også Mischa i den sidste sejlads, og dermed slog han det sidste søm i kisten.

Darren (Bundy) Bundock kom ind på 3. pladsen.

Sail Extreme/DM 2023

I pinsen var der sædvanen tro Sail Extreme i Kerteminde, og som så mange gange før, havde vi også udnævnt stævnet til vores DM.

10 danske og 4 tyske både var tilmeldt, og fra dansk side var det A-Cat stævne debut for Jesper Brøndum, og også tilbagevenden af Morten, efter flere års fravær.

Vejrudsigten lød på let luft lørdag, og lidt mere at rive i søndag.

Subscribe to