Skip to main content

Spithill roser A-Cat'en

Efter Americas Cup sejer i Valencia, lavede rorsmand James Spithill et interview med SailingAnarchy på næsten 25 minutter (se links nedenfor).

Han snakker bl.a. om træning i A-Cat sammen med Glen Ashby (Part 2 omkring ved 1:15).
Han siger bl.a. "Mate - they are awesome tools. " Og da intervieweren siger at han snart skal ud og sejle A-Cat, er svaret "Mate - you're gonna love it - trust me."

Det kan da vist ikke siges mere tydeligt.

Indkaldelse til Generalforsamling

Vi har generalforsamling i Danish A-Class Association søndag den 28. februar kl. 14 på Trongårdsvej 33, Lyngby.

Her er den endelige dagsordenen:

1) Valg af dirigent.

2) Formandens beretning.

3) Årsregnskab.

4) Budgetorientering og fastlæggelse af kontingent.

5) Valg af formand og bestyrelsesmedlemmer.

6) Valg af revisor, samt revisor-suppleant.

7) Vedtægter og klasseregler.

8) Indkomne forslag.

Design af klublogo til trøjer og jakker som vi har talt om tidligere.

Nye klasseregler

I sommeren havde vi vores afstemning om den nye hydrofoil regel. Nu har regelændringen også været en tur igennem møllen hos ISAF og er dermed endelig godkendt.

Ud over at godkende vores 9 regler, har de også lige selv tilføjet en ekstra regel. Den vil ikke have nogen direkte indflydelse for os sejlere, men alle bådbyggere skal fra og med 1. januar 2010 betale et gebyr til ISAF på knap 40 GBP pr. båd de bygger og påkliste båden et ISAF mærkat på styrbord agterspejl. Den ekstrapris bliver jo nok sendt videre til kunden ved køb af ny båd.

VM 2010 i Italien - skal du med?

Der er VM i Italien den 26/6 - 3/7 2010 lidt syd for Venedig (Bimares hjemmebane), og Danmark har foreløbjg fået tildelt 2 pladser. Vi har dog muligheden for at søge om flere hvis der er interesse, og indtil nu har vi altid fået de pladser vi søgte om.
I følge vores regler vil pladserne blive tildelt de interesseret efter placering på ranglisten - de højst placerede får førsteretten.

VM 2010 i Cesenatico/Italien

Så er der kommet lidt info ud om VM 2010 som afholdes i Cesenatico i Italien (ikke så langt fra Venedig).

Først og fremmest er her et foreløbigt "Notice of Race": www.a-cat.dk/ProvisionalNoRWC2010June32009preFinRel.pdf

Og som en lille hjælp til dem der er tideligt ude, så er her også en liste over hoteller og camping i nærheden af klubben: www.a-cat.dk/2010CesenaticoWorldsAccomodation.pdf

Ny Bimare V1R

Så har Bimare lanceret en ny model igen, denne gang hedder den V1R.

Se video på YouTube: www.youtube.com/watch?v=nYZs20BBqms

Det ser ud til at de har kopieret de skarpe linier fra "Arrow" og "Flyer S", mere volumen i skrogene, stævnen er gjort lavere ala ASG3, små "winglets" til at stå på som på Nikita og beams er rykket hele 23 cm bagud.

Svenskmesterskab - en pinlig affære...

… ikke mindst for svenskerne.
I andet forsøg lykkedes det svenskerne at arrangere en svensk mesterskab, men den lokale opbakning var ikke så stor – kun 2 svenske både stillede op. Blandt de 4 danske tilmeldte både var der så også 2 ”no-shows”, så var vi nede på 4 deltagere. Havde man vist på forhånd at det ville ende sådan, havde jeg nok valgt at tage til ”Pizza Open” i Tyskland hvor de var 18 både.

DM/Harboe Cup

Så er DM overstået, og mange tak til Skælskør Amatørsejlklub for afviklingen.

Top 3 blev som følger:
1. GER 45 Thilo Keller, 8 point
2. DEN 1 Thomas Paasch, 8 point
3. GER 31 Lars Bunkenburg, 17 points.

Læs mere under kapsejlads beretninger.

(Foto: Copyright Per Heegaard.)

Subscribe to