Refferat fra gGeneralforsamlingen 2018

Bedre sent end aldrig...



Generalforsamling
Kerteminde den 19.05.18

Dagsorden

  1. Valg af dirigent.
  2. Formandens beretning.
  3. Årsregnskab + aktuel konto stand.
  4. Budgetorientering og fastlæggelse af kontingent.
  5. Valg af formand og bestyrelsesmedlemmer.
  6. Valg af revisor, samt revisor-suppleant.
  7. Vedtægter og klasseregler.
  8. Indkomne forslag.
  9. Eventuelt

  1. Thomas valgt

  2. Formandens beretning:
    Nationalt

    Klassen har i denne periode i DK være stabil - ikke så mange nye og ikke så mange der har forladt klassen.

    I øresundsregionen har vi nået en "kritisk" træningsmasseforstået på den måde at der stort set altid er sejlere med et godt niveau på havnen - det hæver generelt niveauet for os alle.

    DS varslede i vinters med et oplæg til nye DM statutter - vi gav vore input, men vi må konstatere at man som vanligt satsede på kvantitet og ikke kvalitet - så officielle medaljer syntes jeg ikke vi skal spekulere på at få - vil mene at det er et større tab for DS og ikke os at DS ikke har et mesterskab for foilende internationale klasser (Moth og os).

    Ellers er aktiviteten i klassen høj - 2 træningsarrangementer er blevet afholdt - i den forbindelse har vi fået noget støtte fra DS - den har vi i bestyrelsen besluttet at bruge til at dække de udgifter der ikke blev afholdt af deltagerne ved træningslejren i Skovshoved - det overskydende beløb bliver fordelt mellem de sejlere der trænede med Mischa i Schwerin.

    Derudover er der planlagt 3 stævner i Dk inden sommerferien - Foilcup skal lige på plads i detaljer og så må vi se hvad vi kan lave i efteråret.

    Få jer nu lige alle meldt til stævnet i Rungsted.

    Klassen har 18 medlemmer i år. Kontobeholdningen er 40.587 pt.

    Regnskabet har i godkendt form ligget på hjemmesiden siden årsskiftet og det ser fornuftigt ud.

    Jeg skal i den forbindelse nævne - og her tager jeg lige kasserer kasketten på - I er temmeligt tunge i bagdelen til at betale diverse kontingenter, startgebyrer osv. - vi er voksne mennesker og det burde være en selvfølge at man lige klarer det når man får besked - pt. er der 3 der mangler at betale deres EM startgebyr.

    Internationalt.

    Vi har indviet vores on-line stemme system - om folk så kan animeres til at bruge det, eller der stadig skal udøves et national pres vil tiden jo vise, men smart er det nu.

    Ved VM i Polen sidste år hentede Danmark vist de bedste resultater nogensinde når man maler med den brede pensel - 4 både i guldfeltet har vi aldrig prøvet før. - jeg ved godt Thomas var en placering eller 2 dårligere end han bedste, men jeg syntes nu at vi alle gjorde det godt.

    Vi sender et stærkt team til EM i år og planlægningen af VM er ligeledes igang.

    Bådudvikling.

    Generelt virker det som om at de revolutionerende tricks for at få en A-cat til at sejle stærkt er udtyndet lidt - dette mener jeg er sundt for klassen - som det er nu er der 2 producenter der begge laver super produkter i hver sin ende af prisskalaen (og jeg vil ikke kommenterer på DNA´s seneste projekt, udover at Mischa er set trimme foils med en vinkelsliber.

    Men generelt kan man købe en båd "out of the box" som er super velsejlende - man kan opgradere eksisterende både til de seneste foils der gør dem særdeles konkurrence dygtige.

    Bestyrelsen.

    Den har været en smule amputeret i år - Theis har været beskæftiget andetsteds og Vi andre har ligeledes haft rigeligt at se til - dog har tingene efter min mening fungeret i den sidste ende.

    Og som sædvanlig har Thomas ydet en indsats med måling, hjemmeside og sparring.

    Som jeg nævnte i indbydelsen til generalforsamlingen, så genopstiller jeg ikke som formand - men tager gerne en tjans som kasserer i klassen hvis det er ønsket. ’

  3. Årsregnskab + aktuel konto stand.
    Årsregnskab offentliggjort den 08.01.18 Aktuel kontobeholdning er pt. kr. 40.587.

  4. Budgetorientering og fastlæggelse af kontingent.
    Der er modtaget tilskud fra DS, dette anvendes til delvis dækning af træningslejer, se formandens beretning.
    Kontingent for 2019 er uændret kr. 275.-

  5. Valg af formand og bestyrelsesmedlemmer.
    Bestyrelsen i næste periode består af: Tom Bojland (formand) Bo Hasseris og Morten Kohlenberg

  6. Valg af revisor, samt revisor-suppleant.

  7. Vedtægter og klasseregler.
    Thomas opfordrede til at stemme, der er udstedt reminder.

  8. Indkomne forslag.
    Ingen indkomne forslag.

  9. Eventuelt
    Det blev drøftet hvordan der kan rekrutteres flere ind i klassen. En høj aktivitet på havnen er medvirkende til interesse for klassen, samtidig var der tanker om plakater.