Beretninger

A-Cat DM i Rungsted 2017

Årets A-Cat DM blev, afholdt i den forgangne weekend i det mondæne Rungsted. Samtidig var der det landsdækkende arrangement Vild med Vand, som tiltrak en del mennesker til havnen. Nogle var også henne og kigge på vores både og ganske imponeret, men det var som om at ingen lige kunne forestille sig en jydekrog på deres Porsche;-)
Da det var et åbent DM, var det også med deltagelse af vores venlige naboer fra Sverige og Tyskland. Der blev sejlet 9 sejladser, med Thomas Paasch som samlet Danmarksmester.

Sail Extreme 2017

Danske og tyske A-Cat sejlere dystede i pinsedagene i Kerteminde til SailExtreme.
Sejladserne var fysisk krævende og teknisk udfordrende, men i perfekte vejrforhold.

Buchholz Cup 2017

19 A-Cat’s hvoraf de 7 var danske deltog i Buchholz-Cup. Hyggelige omgivelser på en meget lille sø syd for Lubeck og derfor også ganske udfordrende vindforhold, da vinden var på tværs af søen.
Thomas Paasch vandt stævnet i overlegen stil. Thomas formåede at holde båden kørende på foils gennem de fleste vindhuller på slørbenene, og havde da også et par sejladser hvor han var 5 - 6 min. foran feldet.

Schweriner Cat Cup 2017

Schweriner Cat Cup (22.-23. april) var præget af hård vind. Lørdagen startede med udskydelse som senere blev afløst af et fejlslagen startforsøg. Så den korte version er, at der ikke blev sejlet lørdag.
Søndag var lidt bedre, stadigvæk meget vind og en del kraftige vindstød.
A-Cat'sne startede først og blev sendt ud på "outer loop" på trapez banen. Altid spændende med et halvvindsben i kraftig stødende vind. Farten var høj, og efter knap 14 minutter var jeg i mål, skarp forfulgt af Lars Schrøder, og med god afstand til resten.

Catamaran Cup i Glücksburg

For 26. gang blev der afviklet Catamaran Cup i forbindelse med Flensburger Fördewoche i weekenden den 17.-18. september, hvor Hobie Cat 16, Nacra 17, F18 og A-Cat var inviteret. Det fantastiske septembervejr fortsatte, med over 20 grader, sol og god vind fra østlige retninger.
Især om lørdagen var vi lidt plaget af tang, som lå i små felter og satte sig på ror og foils/sværd. 17 både stillede op i A-Cat feltet, hvoraf de 5 var danske.

DM 2016

A-cat DM blev, som mange andre stævner, afholdt i den forgangne weekend i Sønderborg, med deltagelse af vores venlige naboer fra Sverige og Tyskland. Det betød at feltet bestod af i alt 18 sejlere. Der blev sejlet hele 12 sejladser, i stort set perfekte forhold.

De første tre sejladser om lørdagen var præget af let vind, hvilket betød at de ældre både, som ikke har foils er noget hurtigere. Det kunne da også ses på resultaterne. Der er dog en tendens til, at enkelte af de mere erfarne sejlere, som sejler med joller udstyret med foils, er ved at blive bedre i den lette vind.

NM for A-Cat 2016

I weekenden havde Skovshoved sejlklub inviteret til åbent Nordisk mesterskab for A-Cat.

Feltet bestod af 10 danske både og 2 svenske.
Af de 12 A-Cat sejlede 8 med foils, 3 med de gamle klassiske lige sværd og en enkelt svensker med krumme “c” sværd. Og da jeg ikke selv har sejlet nogen stævner i år, var jeg spændt på at se hvordan udviklingen med foils de sidste par år havde påvirket klassen.

8 danske A-Cat's til Cat Cup i Schwerin

I weekenden 23.-24. april blev der sejlet "Cat Cup" på den Nordtyske Schweriner sø. I alt 20 A-Cat's var tilmeldt, hvoraf de 9 var danske. Der var dog lidt mandefald, så kun 17 nåede ud til startlinien - måske skyldes det en vejrudsigt med nattefrost og snebyger.

Lørdagen bød på typisk sø-forhold, med skiftende vindretninger og varrierende vindstyrke fra 3 til 7 m/s, dog mest i den lette ende. De fleste danskere mødte op med nyt udstyr af den ene eller anden slags, som skulle testes eller først læres at kende, mens hovedparten af tyskerne stillede med velkendt grej.

Flyvning styrer- noget af tiden

Klassemesterskabet for A-cats 2015 blev afholdt i herlige Kaløvig (som altid en fornøjelse med glæden på dén havn). 13 deltagere fra Danmark, Sverige og Tyskland. Perfekt kapsejladsvejr lørdag, 5-8 m/s, solskin og gode baner + god konkurrence. Søndag også pragtfuldt vejr, men desværre overhovedet ingen vind..

Pages